Tips og tricks til at komme i form og have det sjovt på samme tid

Annonce-banner

juni 29, 2022

Dette indhold er sponsoreret. 

Motivationen til at dyrke motion kan være nok så høj det ene øjeblik og falde mindst lige så hurtigt igen, når man om morgenen står og skal vælge imellem en frisk løbetur og en halv time længere på øjet. Det er en situation mange kender til, og hvis du er en af dem, der finder en løbetur utrolig kedelig, er der måske heller ikke så meget at sige til det. Motion er hårdt nok i forvejen, og der er ingen grund til, at det også skal være kedeligt. Man kan sagtens finde sjove måder at komme i form på – tænk bare på, hvor sjovt børn har det, når de løber rundt og leger på gader og stræder. Læs med her og få inspiration til, hvordan du selv kan finde – eller genfinde – glæden ved motion.

Find de rette redskaber

Der er mange sjove måder at træne på, og du behøver ikke nøjes med at rende rundt i dine slidte løbesko. Overvej for eksempel at anskaffe dig en kettlebell. Kettlebells kan bruges til alle mulige former for træning og er dermed også med til at gøre din træning sjovere og mere fleksibel. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser, og for mange er det langt sjovere end en løbetur.

Leg dig fit

Folk er forskellige og har naturligvis også vidt forskellige præferencer, når det gælder træning. Nogle holder af en løbetur alene i regnvejr mandag morgen – (mange) andre gør ikke. Hvis du hører til den sidste kategori, kunne det være, at du skulle overveje at gå til sport sammen med andre. Fællesskab kan gøre motion en hel del sjovere – og hvorfor skal det kun være børn, der får lov at lege sundhed ind i kroppen? Man kan sagtens starte til fodbold eller badminton som voksen. Du kan endda starte et lille hold med et par gode venner, hvis I er flere, der har samme ambitioner om at blive mere fit.

Det er ikke alt eller intet 

Det er let at stille alt for høje krav til sig selv, når det kommer til træning. Hvis du er en af dem, der allerede på dag et af dit ‘nye sunde liv’ beslutter, at du skal løbe en maraton om et halvt år, er det måske her hovedproblematikken gemmer sig. Det er ikke alt eller intet, og det er let at tabe motivationen, hvis det er sådan, du tænker. Du behøver ikke løbe en maraton – du kan i stedet starte ud med at blive bedre til at tage cyklen på arbejde.